Mamma Mia, venner og familie – vi har levet det søde liv i Italien den sidste uges tid. Efter et par naturrige dage i Schweiz og en Daisy, der efterhånden har set flere hårnålesving end de fleste Formel 1-kørere, satte vi kurs mod Norditalien – mere præcist den lille landsby St. Leonhard in Passeier, som ligger nord for Merano.
Vi boede hos det sødeste værtspar, der havde bygget en helt fantastisk ferieoase og samtidig drev en økologisk pære- og æbleplantage. Dejligt både at få eget køkken og rene sokker igen. Og hvem kan klage over at sidde i et badekar med bjergudsigt? Til gengæld måtte vi også sande, at det at bo midt i en økologisk frugtplantage åbenbart medfører en mindre hær af hvepse, som hurtigt blev Andreas’ største dødsfjende – næst efter græshopper.
I Sydtyrol fik vi både vandret og udforsket nogle af de lidt større byer i området – Bolzano, hovedbyen i Sydtyrol, og Merano, en gammel kurby. Sydtyrol er en mærkværdig blanding af italiensk charme og tyske verber. Derfor var det heller ikke helt så mærkeligt at spise Currywurst midt i de italienske gader efterfulgt af en ægte italiensk gelato. Det bedste fra begge verdener.
Vandreskoene fik selvfølgelig ikke lov til at blive sat på hylden. De blev i stedet spændt godt til en 15 km lang vandretur gennem de grønne bjerglandskaber i Seiser Alm med Dolomitterne som temmelig blæret baggrund. Seiser Alm er et stort plateau i Dolomitterne, og naturen her er så flot, at området ligger midt i de UNESCO-beskyttede Dolomitter. En hæder, vi personligt mener burde deles med italienske øl, Peroni og italiensk gelato.
Hvis man spørger Emma, er der ikke rigtig ferie, hvis man ikke får ubegrænset tid til at gennemgå alle hylder og varer i det største supermarked i miles omkreds. Så Andreas måtte finde tålmodigheden frem.
Nå ja, alt var ikke lutter lagkage i Sydtyrol. Der var én, som brokkede sig lidt over turen til Italien. Efter en brav kamp op og ned gennem Alpernes bjerge blev de italienske temperaturer simpelthen for hotte for Daisys bremseklodser. De begyndte at larme mere end et tyrolerband, og vi måtte derfor holde ind og lettere paniske få virtuel mekanikerbistand fra Hr. Olsen. På den måde lærte vi, at der åbenbart ikke er noget, en god pause og en bilvask ikke kan fikse. Og nu er Daisy næsten så god som ny igen. 7-9-13. Selvom man aldrig kan få nok af Italien, må vi videre til næste destination. Nu er det på tide at grave dybt efter de tyske verber, vi engang burde have lært i folkeskolen.
Buon appetito! Vi ses i Østrig.