Først og fremmest vil vi her fra bloggen gerne komme med en uforbeholden undskyldning for det sene opslag. Det skyldes simpelthen, at vi har været i et med naturen i Schweiz og derfor ikke har været i nærheden af noget, der rimer på Wi eller Fi.
Fra Romantische Straße drog vi spændte afsted mod de Schweiziske Alper, hvor der ventede os lidt mere primitive forhold. Her skulle vi nemlig indvie vores nyindkøbte telt og overlevelsesgrej på en campingplads midt i en schweizisk alpedal. (Vores telt, for de nysgerrige: vores telt.
Vi tjekkede ind på den lille naturcampingplads, Naturcamping Viva, som ligger i den schweiziske dal Kanton Graubünden. Vejen dertil – egentlig bare alle veje omkring campingpladsen, bød på underholdning i form af vanvittige udsigter, bjergveje og en Daisy, der for alvor skulle vise, hvad hun var lavet af. Men hun klarede det (7-9-13), og vi kunne trygt indlogere os på pladsen, hvor den stod på Trangia-mad, luftmadras og ægte telthygge.
Nu er det jo ikke første gang, vi har været på ”overlevelsestur i telt” på en campingplads. Vores debut i Mols Bjerge sidste sommer endte ikke helt som planlagt, da vi stødte på lidt proportionelle udfordringer (2-mandstelt og en endnu større luftmadras går ikke hånd i hånd). Men denne gang var vi noget bedre forberedte, og Schweiz var en succes med langt mere nattesøvn.
Der var selvfølgelig lige den lille aber dabei, at Andreas skulle se sin frygt i øjnene og gå på toilettet sammen med resten af campingpladsen. Men den overvandt han også. På dag 3. I Schweiz stod den på vandreture til henholdsvis Oeschinensee og Stoos, Fronalpstock. For de af jer, som følger os på Strava, kan I se, at det også betød nogle kilometer i benene, men det var det hele værd. Den schweiziske natur levede op til alle forventningerne – og mere til. Man følte sig lidt som en del af Sound of Music for hvert skridt, man tog gennem Alperne.
Til vores held havde vi også vejret med os. Eller det vil sige: I Stoos skulle vi lige lave en lille regndans, før de sorte skyer forsvandt – men forsvandt gjorde de. I opslaget her har vi et lille indblik i de +500 billeder, vi har taget. Men helt ærligt, så er billederne uretfærdige overfor ikke naturen. Så til de af jer, der allerede går og tænker: ”Hvad skal vi lave næste sommer?”, og som gerne vil se noget ualmindeligt flot natur, kan vi kun anbefale, at I besøger ovenstående steder. I copy-paster bare vores rute kvit og frit. Vi kan også give anbefalinger til ting, man ikke skal gøre. Blandt andet at køre til alpebyen Lauterbrunnen.
Tur/retur til Oeschinensee krævede at depoterne blev fyldt op igen. Vi sluttede dagen med en kulinarisk oplevelse i det schweiziske køkken. Vi fandt en lille, lokal restaurant i nabobyen Andermatt, der havde 400 år på bagen. Så vores forventninger var høje - de har jo trods alt haft lidt tid til at øve sig. Vi blev forkælet med en himmelsk gullasch, prøvede kræfter af med en ægte raclette og som prikken over i’et en apfelstrudel – og vi må indrømme, at de blev indfriet godt og grundigt. Specielt gullaschen vandt indpas, og vi har besluttet, at det skal vi gøre os noget mere i derhjemme.
Det var en kort fortælling om vores 3-dages tur gennem Schweiz. Vi kunne godt have brugt tre dage mere, men tiden var kommet til at sætte kursen mod Italien og Sydtyrol. OG dette blev Daisys indtil videre største udfordring… To be continued i næste opslag. For nu vil vi slutte dagen med en iskold Peroni på altanen, inden den står på et velfortjent hvil i morgen.
Ps. Der er kommet en ny funktionalitet til bloggen. Kan I finde det?